Afklarende samtale – gratis og uforpligtende.
Har du mistanke om, at du eller en af dine pårørende har et alkohol- eller stofmisbrugsproblem?
Du kan kontakte os for en uforpligtende samtale med en professionel misbrugsbehandler, der kan hjælpe med at afklare situationen. Uanset om det er dig selv eller en nær pårørende, der er involveret, kan en afklarende samtale bidrage til en større forståelse af problemet og identificere de nødvendige skridt for at standse misbruget.
Formålet med samtalen er at hjælpe dig med, at blive afklaret i forhold til de spørgsmål der måtte presse sig på. Spørgsmål som; Hvornår er det brug, overforbrug, misbrug, afhængighed? Hvornår har man en afhængighed? Har jeg et behandlingskrævende misbrug? Har jeg brug for professionel hjælp? Hvordan foregår en behandling? Hvor lang tid tager en behandling? Hvad koster en behandling? Hvad består en behandling af? Kan jeg som pårørende få hjælp?
“Det er ikke en skam at blive afhængig, det er en skam ikke at gøre noget ved det”
Der er ingen, der vælger at blive afhængig af alkohol eller stoffer. Afhængighed udvikler sig langsomt over tid og de fleste opdager først, at de er blevet afhængige, når det er for sent.
Alkohol- eller stofproblemer rammer alle lag af samfundet. Mange misbrugere har et arbejde og er en del af en familie med en ”fungerende” hverdag. Andre har mistet deres arbejde, familie og meget mere. Langt de fleste alkoholikere og stofmisbrugere sidder derhjemme og drikker eller tager stoffer alene.
Det er vores erfaring, at det er muligt for en misbruger at finde mening og livsglæde uden brug af alkohol og stoffer. Hvis du selv er villig til at arbejde for det, kan vi på en professionel og værdig måde hjælpe dig til en ny og bedre tilværelse.
Har jeg behov for en afklarende samtale?
En samtale er gratis og 100 % uforpligtende, men kan være en god hjælp til at afgøre, om der er tale om et behandlingskrævende misbrug.