Kurser og Uddannelse
CENAPS-kurserne henvender sig til socialrådgivere, misbrugsbehandlere, psykologer, psykoterapeuter og andre professionelle behandlere, der beskæftiger sig med alkohol- og stofmisbrugere. Som deltager i vores uddannelsesforløb skal du have en generel interesse i at arbejde med mennesker og et ønske om at hjælpe andre til at finde deres potentiale samt være indstillet på at arbejde med din egen udvikling.
Formålet med CENAPS-kurserne er at uddanne misbrugsbehandlere i nyeste viden, færdigheder og metoder, som er til rådighed og kan benyttes straks efter kursets afslutning. Kursusmodulerne er på tre til fem dages varighed, og uddannelsens opbygning gør det muligt at specialisere sig inden for særlige områder i behandlingen af afhængighed. I sin helhed indeholder CENAPS-modellen alle de elementer, der er nødvendige for at kunne give en individuel behandling af misbrugere baseret på en helhedsvurdering af den enkelte.
Kurserne vil være en god blanding af instruktørindlæg, teori, øvelser, egne cases og indbyrdes erfaringsudveksling. Undervejs i kurset vil alle deltagere have mulighed for at modtage individuel coaching.