Har du et misbrugsproblem?
Der er ingen der vælger at blive stofmisbruger. Det er noget der udvikler sig over tid og de fleste opdager det først, når det er for sent.
- Er du bekymret over dit misbrug af hash, kokain, piller eller andre stoffer?
- Har du prøvet at nedsætte dit stofmisbrug uden held?
- Er dit stofmisbrug problematisk for dig, din familie og dine omgivelser?
- Har du et ønske om at stoppe med at tage stoffer?
- Vil have hjælp til at stoppe og til at lære ikke at begynde igen?
- Søger du efter en misbrugsbehandling?
Individuel anonym misbrugsbehandling
Vi er et ambulant behandlingstilbud til dig, der er motiveret for at modtage hjælp.
Vi tilbyder individuel tilrettelagt misbrugsbehandling, der matcher dit behov og din situation.
Vores misbrugsbehandling foregår som en-til-en samtaler i ambulant regi, hvilket betyder, at du bor hjemme og møder i behandlingen på det tidspunkt, der passer dig bedst i forhold til arbejde, familie og andre forpligtelser.
Som udgangspunkt foregår behandlingen i vores lokaler, men der kan være særlige tilfælde, hvor det giver bedst mening, at vi holder samtalerne hjemme hos dig.
Ambulant misbrugsbehandling er særlig fordelagtig for dig, der er motiveret for behandling, men af forskellige årsager værger sig ved tanken om dag- eller døgnbehandling. Den fortsatte kontakt til familien, vennerne, arbejde og nærområdet har vist sig at have en yderst fordelagtig indvirkning på behandlingsresultatet.
Behandlingsfilosofi
Fundamentet i vores misbrugsbehandling baserer sig først og fremmest på kognitiv terapi målrettet afhængighed.
Vi arbejder ud fra evidens- og erfaringsbaserede metoder og tilgange baseret på forskellige terapeutiske retninger. Vi har gennem årene tilpasset metode og tilgange til den ambulante behandlingsform for at opnå de bedst mulige resultater.
Metoden indeholder elementer af indlæring, systematisk rådgivning, kognitiv adfærdsterapi og jeg-støttende terapi. Der arbejdes på at ændre irrationelle tanker samt at håndtere de selvnedgørende følelser og handlinger, som knytter sig til tankemønstrene.
Denne tilgang hjælper dig med at opnå ædruelighed og stoffrihed, samtidig med at du udvikler den nødvendige stabilitet og ro i dagligdagen, der skal til for at håndtere hverdagens udfordringer uden brug af alkohol og/eller stoffer.
Behandlingsforløb
I vores misbrugsbehandling får du den viden og indsigt samt de værktøjer der skal til, for at kunne leve et liv uden brug af alkohol.
Et behandlingsforløb er struktureret efter nedenstående skabelon, men alle behandlingsforløb er individuelle og selve indholdet og arbejdsområder vil være forskelligt fra person til person.
- Afklarende samtale
- Vurdering og behandlingsplanlægning
- Primær behandling
- Individuelle samtaler
- Undervisning, teori og indsigt
- Identifikation af højrisikosituationer
- Håndteringsfærdigheder.
- Udarbejdelse af en helbredelsesplan
Hvem bliver afhængig af stoffer?
Enhver person har potentialet for at blive afhængig af stoffer, men der er flere faktorer, der kan øge risikoen. Disse faktorer inkluderer genetiske prædispositioner, tidligere traumer eller misbrug, mentale sundhedstilstande som angst, depression eller psykiske lidelser, socialt miljø og tilgængeligheden af stoffer.
Det er vigtigt at bemærke, at stofmisbrug ikke kun rammer en bestemt gruppe mennesker, det kan ramme mennesker i alle samfundslag og aldersgrupper. Forebyggelse gennem oplysning og tidlig intervention kan spille en vigtig rolle i at reducere risikoen for stofafhængighed
Mange beskriver en stofmisbruger som “en junkie” i Istedgade. Men det er langt fra sandheden. De fleste misbrugere bor i egen bolig, sammen med deres familie eller venner. De arbejder og lever på mange måder et helt almindeligt liv. Andre bor alene eller lever i ensomhed.
Der er ingen der vælger at blive afhængig.
Mennesker der prøver et afhængighedsskabende stof er i risiko for at udvikle en afhængighed. Der er dog visse faktorer der gør at nogle mennesker er mere disponerede end andre for at udvikle en afhængighed. Eksempelvis har børn af alkoholmisbrugere en forhøjet risiko for selv at udvikle alkoholmisbrug.
Som oftest begynder udviklingen af en afhængighed som noget uskyldigt, noget dumt, noget spændende “der bare” skal prøves, fordi man er nysgerrig, for at være en del af noget eller for ikke at føle sig udenfor. De fleste gør sig umiddelbart ingen forestilling om at de risikerer at udvikle et misbrug eller en afhængighed. “Det sker ikke for mig” eller “Jeg kan styre det”
“Hvor mange mennesker valgte at de ville blive afhængige af cigaretter den første gang de prøvede at ryge en cigaret?” Det forholder sig ikke anderledes med alkohol eller andre stoffer.
Et misbrug udvikler sig langsomt over tid. I begyndelsen fortæller man sig selv at man ikke bliver misbruger eller afhængig, at man godt kan styre det osv. Langt de fleste opdager først at de er blevet afhængige af alkohol eller stoffer når det er for sent. Overgangen fra brug til misbrug til afhængighed er flydende og helt forskellig fra person til person.
Definition af misbrug og afhængighed efter WHOs ICD 10
Misbrug – (skadeligt brug)
Et misbrug betyder, at man har problemer med at styre sit indtag, selv om det har klare negative konsekvenser enten for en selv eller for ens pårørende.
- Fysisk eller psykisk skade
- Skaden er påviselig
- Varighed mindst en måned eller gentagende gange inden for 1 år.
- Afhængighedssyndrom udelukkes
Afhængighedssyndrom
Afhængighed er en syndromdiagnose. Hvis et bestemt antal symptomer er til stede, opfylder man betingelserne for diagnosen. Man har udviklet afhængighed når man har 3 symptomer samtidigt i mindst en måned eller gentagende gange inden for 1 år.
1 |
Trang
|
Ja | Nej |
2 |
Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
|
Ja | Nej |
3 |
Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffer for at ophæve eller undgå disse
|
Ja | Nej |
4 |
Toleranceudvikling
|
Ja | Nej |
5 |
Stofferne har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
|
Ja | Nej |
6 |
Vedblivende brug trods erkendt skadesvirkning
|
Ja | Nej |
Misbrugstest - Symptomer på misbrug
Symptomerne på misbrug er overordnet set kendetegnet ved en ”ændret væremåde”, og selv om der naturligvis er forskelle fra person til person, så er der en række tegn på misbrug, som går igen hos de fleste misbrugere.
Nedenfor har vi samlet en række tegn og symptomer på misbrug. Tag eventuelt testen sammen med en der kender dig godt og som kan hjælpe dig med at gennemgå spørgsmålene. Har man fire eller flere JA svar, er der tale om alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed.
Misbrugstest |
|||
1 |
Skjuler misbruget Oplever du at, du ikke kan tale åbent og ærligt om de ting du lave i dit liv og du så småt er begyndt at leve et dobbeltliv? |
Ja | Nej |
2 |
Tager stoffer alene Er du begyndt at tage stoffer alene? |
Ja | Nej |
3 |
Kontroltab Har du lavet aftaler med dig selv om ikke at tage stoffer når du skal i byen, men ender med at tage stoffer alligevel? |
Ja | Nej |
4 |
Familien eller venner påtaler dit misbrug Har din familie – eller andre – påtalt dit misbrug og givet udtryk for, at de finder det ubehageligt og belastende? |
Ja | Nej |
5 |
Benægter eller går i forsvar Har du benægtet omfanget af dit misbrug – går du i forsvar– når din familie eller andre har forsøgt at tale om dit misbrug? |
Ja | Nej |
6 |
Brudte løfter Har du nogensinde lovet at nedsætte dit misbrug – for efter nogen tid ikke at kunne holde dit løfte? |
Ja | Nej |
7 |
Udskiftning af venner Har du skiftet dine venner ud med nye “venner” der støtter dig i at det er ok at tage stoffer? |
Ja | Nej |
8 |
Benægter misbruget Har du nogensinde bagatelliseret og retfærdiggjort dit misbrug over for dig selv – “det er ikke så slemt” “jeg har styr på det” “jeg kan bare stoppe hvis jeg vil” etc.? |
Ja | Nej |
9 |
Ændre adfærd Kommer du efterhånden helst kun de steder hvor det er muligt at få fat i eller tage stoffer? |
Ja | Nej |
10 |
Dårlig samvittighed Har du nogensinde dårlig samvittighed over dit misbrug – en oplevelse af at det er blevet for meget? |
Ja | Nej |
11 |
Tolerance øgning Med tiden er det ofte nødvendigt at tage mere af stoffet for at opnå den ønskede virkning. Har du oplevet en øget tolerancen over for stoffet? |
Ja | Nej |
12 |
Trang Har du nogensinde oplevet en så stærk fysisk og psykisk trang at du har tilsidesat dine aftaler med dig selv om ikke at tage stoffer – Også selvom du har erkendt, at det skader dig? |
Ja | Nej |
13 |
Mistet kontrol Har du tidligere forsøgt at få dit misbrug under kontrol– men uden held? |
Ja | Nej |
14 |
Manglende uddannelse Har du som følge af dit misbrug ikke fået den skolegang eller uddannelse som du ønskede at få? |
Ja | Nej |
15 |
Arbejdsproblemer Har du mistet interessen for dit arbejde, sygemeldt dig eller fået problemer på arbejdet grundet dit brug af rusmidler? |
Ja | Nej |
16 |
Abstinenser Har du oplevet at få abstinenser og tage stoffer for at ophæve disse? |
Ja | Nej |
17 |
Kan ikke leve uden Har du svært ved at forstille dig et liv uden brug af stoffer? |
Ja | Nej |
18 |
Påvirket af stoffer dagligdagen Sker det, at du tager stoffer i dagligdagen? |
Ja | Nej |
18 |
Skænderier i familien Har dit misbrug ledt til diskussioner eller skænderier i familien- hvor du og din familie har svært ved at kommunikere om problemet? |
Ja | Nej |
18 |
Skifter karakter Har du oplevet – eller har andre fortalt dig – at du har tendens til at blive skifte karakter, når du er påvirket? |
Ja | Nej |
20 |
Flugt fra virkeligheden Bruger du misbruget til at finder trøst og mulighed for at flygte fra virkeligheden. |
Ja | Nej |
21 |
Kan ikke leve uden Er du nogensinde blevet urolig eller bange ved tanken om at skulle leve uden stoffer. |
Ja | Nej |
OBS: Det er kun en læge eller en professionel misbrugsbehandler der kan stille en diagnosen.
FAKTA BOX
Mennesker kan blive afhængige af både illegale narkotiske stoffer og legale narkotiske stoffer samt andet lægeordineret medicin, som de får af deres egen læge eller køber på det sorte marked. Derudover kan man blive afhængig af stoffer, som vi ikke tænker på som narkotika eller lægemidler, fx alkohol.
De almindeligste illegale stoffer som misbruges er hash, (PCP, LSD), amfetamin, ecstasy, kokain, crack, heroin og andre hallucinogener, sidstnævnte giver dog sjældent afhængighed.
De almindeligste legale stoffer som misbruges er morfinpræparater og andre opioider samt gruppen af beroligende midler, som kaldes benzodiazepiner, er specielt afhængighedsskabende.
I Danmark er der:
- Ca. 33.000 personer med stofmisbrug.
Socialstyrelsens skøn 2013 - Ca. 84.430 personer der har et højrisikoforbrug af stoffer. Sundhedsstyrelsen skøn i 2019.
- Ca. 16.961 personer i behandling for stofmisbrug.
Danmarks Statistik 2018 - CA. 30.174 personer der har en psykisk lidelse i kombination med brug af enten alkohol og stoffer eller begge dele.
VIVE 2018 (Det nationale forsknings- og analysecenter) - CA. 300 narkorelaterede dødsfald om året.
Sundhedsstyrelsen 2020
”Man kommer ikke i alkoholbehandling for at lære at stoppe med at drikke, det kan de fleste i perioder. Man kommer i behandling for at lære ikke at begynde at drikke igen"
Har jeg behov for en afklarende samtale?
En samtale er gratis og 100 % uforpligtende, men kan være en god hjælp til at afgøre, om der er tale om et behandlingskrævende misbrug.
Leder du efter en selvhjælpsgruppe?
NA (anonyme narkomaner) er et fællesskab af stofmisbrugere der hjælper hinanden til at forblive stoffrie.